KOSOVO

 

 

 

Menu:

Forside
Kosovo
PTC
Mit arbejde
Politiskolen
Krigen
UNMIK
Fritid
Jul 
Fotoalbum
Min bolig
Angreb
Forslag
Gæstebog

 

 

 

 

 

Jul i Kosovo.

En uge før jul rejste min danske kollega Mogens hjem på juleferie. Det var lidt underligt - nej meget underligt pludselig at stå næsten helt alene i Kosovo, hvor julen ikke var særlig synlig, men jeg vidste, den var der alligevel. Mitrovica Syd er fortrinsvis albansk område og dermed også muslimsk, så de holder ikke jul. Mitrovica Nord er serbisk og dermed ortodoks, og de holder ikke jul før i januar. 

Jeg havde endnu ikke vænnet mig til at være "hjemmefra", men jeg havde min første pakkekalender med, som spredte mere og mere julehygge for hver dag. Det hjalp på humøret.

Den 24. december arbejdede jeg i Mitrovica indtil kl. 1300. På torvet ca. 25 meter fra politistationen, var der udstillet 12 lig, som var fundet i en massegrav i oktober 2003, og da de endnu ikke var identificeret, kunne pårørende til savnede komme for at se, om de kunne genkende nogen af dem. Der var stor sammenstimlen på pladsen, men jeg skulle ikke over for at have ødelagt min julestemning.

Kl. 1600 ankom jeg hos Lars og Torben, der boede i lejlighed i Pristina, da de ville holde jul for os 7 sidst ankomne danskere. Vi fik flæskesteg, rødkål, kartofler og brun sovs samt risalamande. Vi havde en rigtig hyggelig aften med pakkespil og rødvin. Jeg håber, at det bliver den mest mærkelige juleaften, jeg skal opleve.

Pakkespil juleaften. Fra venstre ses Lilian, mig selv, Erik og Lasse.

Jeg overnattede i Pristina, og næste dag kl. 0900 kørte jeg tilbage til mit arbejde, da både den 24. og de følgende dage var almindelige arbejdsdage i Kosovo.

Jeg glædede mig til den 29. december, for så skulle jeg hjem til min familie i Danmark for at holde forsinket jul og derefter nytår.