KOSOVO

Menu:

Her boede jeg.

Vi skulle selv finde noget at bo i, og der var masser af lejligheder eller huse at vælge imellem. De lokale folk ville gerne leje ud til FN-personale, og mange rykkede ud af deres huse for at selv bo i en kælder eller hos noget familie, så de kunne tjene penge på udlejning.

Efter et par måneder i Peja flyttede jeg til Mitrovica, som blev min favoritby. Her var der flere danske kolleger samt den danske militærlejr Olaf Rye, som alt sammen var med til, at man ikke følte sig helt alene i verden. 

Jeg boede først et par måneder i et hus i Mitrovica Syd og resten af tiden i et stort hus i Suvi Do, der er en lille albansk bydel i den serbiske del af Mitrovica Nord. 

Mitrovica er af floden Ibar opdelt  i serbisk område i nord og albansk i syd. Der er flere broer over floden, men den største er Main Bridge, der kun blev benyttet af FN-personale. Ingen lokale måtte eller turde krydse floden der.

Main Bridge by night

Huset i Suvi Do (se foto på forsiden) ejes af premierministeren i Kosovo Bajram Rexhepi, og han kom nogle gange på besøg. Huslejen var 255 Euro pr. måned inklusiv rengøring, opvask, tøjvask og strygning.

Allerførst boede jeg helt ude mod vest i Peja, hvor det var meget smukt med høje bjerge.

Udsigt fra min altan i Peja.

Indgang til Rugova Dalen i Peja.

Mit første hus i Peja tilhørte en bosnier Jaco, som udlejede sit hus til FN-folk. Han boede selv i et hus, som lå lige ved siden af, og det havde stået tomt, efter at en serbisk familie var blevet fordrevet under krigen. Efter nogen tid, overtog (læs besatte) Jaco huset og satte det i stand, og nu er det hans hus! 

Jaco.

Jeg boede hos Jaco i vinterperioden, og hver dag kom han over i huset og lagde nyt brænde klar i brændekomfuret, så jeg hurtig kunne få varme på. Han var en flink mand, den husbesætter.

Stue/køkken med brændekomfur.

Stuen.

Min seng.

Entre/opgang til 1. sal.

Herunder ses købmandsforretningen, hvor jeg handlede i Peja. Købmanden var en ung albaner, som boede med sin familie over forretningen.

Det var langt fra alle varer, som vi kender, at man kunne købe i butikkerne, og selv om der altid var grøntsager, så var de ikke altid friske. Når først købmanden havde købt en kasse tomater, så kom der ikke friske varer i butikken, før alt var solgt. En dag var jeg i 5 butikker efter tomater, men måtte give op, da de simpelthen var for dårlige. Varer som mel, gryn, ris og sukker stod i store sække i forretningen. Der var som regel altid masser af langtidsholdbare kager og konserves i butikkerne.

Købmandsbutik i Peja.

Til leje hos Mogens.

Mit første værelse i Peja.

Da jeg startede i Peja fik jeg lov at bo hos Mogens, hvor jeg fik et lille værelse. Der var kold og fugtig og når vi havde fyret op hele aftenen, kunne vi få en dejlig lun temperatur på 12 grader ved hjælp af et brændekomfur. Til morgen var der 6 grader igen og på badeværelset 3, så man kunne nok gøre sig færdig i en fart.

Mogens fra Ålborg

Mogens fik mig til Background i Peja, og han var min læremester. Vi havde mange rigtig gode dage samme, men skal der siges noget skidt om Mogens, så har han lige så "syg en humor", som jeg har!

Mitrovica.

Da jeg sammen med Mogens flyttede til Mitrovica, indlogerede vi os hos en albaner, der boede i stueetagen sammen med sin kone og en retarderet ældre kvinde. Når hun så os, stak hun armene i vejret og løb væk, så vi ikke kunne se hende! Vi boede på 1. sal, og på 2. sal boede nogle tyske kolleger.

Sådan så huset ud:

Mit hus i Mitro syd

Huset var næsten nyt, og specielt mit soveværelse mindede om et bordel!

Mit soveværelse.

Køkken

Udsigt fra entre

Bemærk el-skabet på muren til venstre. Her sad en omskifter fra ekstern el til generator, og når strømmen forsvandt, skulle man ud og skifte kontakten om til den lokale benzin generator, som husværten startede op.

Her er huset (til venstre) i Mitrovica Nord, som jeg boede i længst tid:

Opkørsel til vores hus.

Skraldespandene blev hurtigt fyldt op og om natten blev de gennemrodet af de vilde hunde, der søgte efter mad.