Menu:
 | Forside |
| Kosovo |
| PTC |
| Mit arbejde |
| Politiskolen |
| Krigen |
| UNMIK |
| Fritid |
| Jul |
| Fotoalbum |
| Min bolig |
| Angreb |
| Forslag |
| Gæstebog |
Fritid.
Vi arbejdede 7 dage om ugen. På hverdage fra 0830 til mindst kl. 1700, men i weekenden havde vi (heldigvis) ingen tolke og ingen KPS'er, så da mødte vi mellem kl. 09 og 10, og vi gik hjem ved 14-tiden eller tidligere, hvis vi skulle noget. Dette var ganske uofficielt, men da vores nærmeste chefer sad i Pristina, kunne de jo ikke se det, og vi havde altid mindst 50 arbejdstimer om ugen.
De fleste weekends kørte jeg rundt enten på sightseeing sammen med andre danske kolleger, eller jeg kørte rundt for at besøge dem, der hvor de boede. Det var altid meget hyggeligt at møde de andre danske politifolk, og især os 7, der kom med novemberholdet, havde et godt sammenhold.
Nordvest for Mitrovica ligger Zubin Potok søen, der er en inddæmmet sø. Den er 85 m dyb, højst 200 m bred men er nok ca. 15 km lang. Det var et yndet udflugtsmål for FN personale, men en søndag havde man talt over 50 Coca Cola biler (patruljebiler) holdende omkring søen. Det blev herefter indskærpet, at arbejdstiden også i weekenden var fra 08 - 17, og i fremtiden ville der ske indberetning, hvis der blev antruffet FN personale deroppe i arbejdstiden.
På søndagstur til Zubin Potok-søen
På kaffebar i Prizren
Der var 2 ting i missionen, som vi alle så frem til. Det var MSA og CTO.
Hvad det betyder, kan du se ved at klikke herunder:
I slutningen af min mission var vi nogle danske politifolk, som sammen med nogle danske soldater var inviteret med ned i en mine af en tysk mineingeniør.
Min først tanke var, at det skulle jeg ikke nyde noget af, men ved nærmere eftertanke, så tænkte jeg, hvornår får jeg chancen igen?
Vi kørte ud nordøst for Zvecan, hvor vi med arbejdshjelm, gummistøvler og en minelygte gik ind i en elevator, som ikke kunne klare et eftersyn af Arbejdstilsynet! Minen blev åbnet i slutningen af 20-erne, og elevatoren lignede en fra den tid. Vi kørte herefter ned på 10. niveau ud af 11 mulige, hvilket var 585 meter nede i bjerget. Mellem hver etage var der ca. 60 meter.
Minen havde ikke været i brug i flere år, men det var lige før, at den skulle tages i brug igen. Der fandtes jern, zink og bly, og vi så kæmpeårer i klippevæggen, som glitrede i vores medbragte lys.
Det var en stor oplevelse at være dernede, men vi var nok lidt lettede, da vi igen stod oppe på jorden i god behold. Som souvenir fra dybet fik vi lov at samle nogle flotte sten med malm og krystaller.
Minen.
På vej ind i elevatoren.
585 meter under jorden.
Olaf Rye var navnet på den danske militærlejr, som ligger i Mitrovica, og mod betaling kunne vi købe mad i kantinen, og der var også en pølsevogn i lejren, som jævnligt blev besøgt. Det var dejligt med dansk mad til en afveksling.
Når der blev sendt post til os, skulle vi hente det hos militærpolitiet (MP-erne) i lejren, og alle danske politifolk havde stor glæde af deres gæstfrihed.
Her er vi til grillfest hos MP-erne.